Lægetjek og motion!

Jeg var ved lægen den anden dag, til sådan et all-round tjek – i øvrigt på eget initiativ, da jeg stort set aldrig er syg, og slet ikke med skavanker der kræver lægehjælp, men alligevel er det jeg tænker, at man bør blive tjekket alligevel. Det er vel når man mindst venter det, at uheldet er ude, så et gennemtjek kan bestemt ikke skade.

Nå, tilbage til lægen! Han synes jeg var en spøjs én, sådan at komme forbi når jeg nu ikke fejler noget, men dog fornuftig.. sagde han! Det gik hverken værre eller bedre end, at han kunne fortælle ud fra diverse måling af blodtryk, blodprøver og reflekstests, at jeg i det store og hele, er en frisk ung (hrrrm) mand! Yes tænkte jeg! MEN.. og det kom skam, det der lille men! Den flinke læge sagde, at jeg er sund og rask, for nu!! Hvis ikke snart jeg begyndet at dyrke lidt motion, ja så kan jeg hurtigt komme til at blive fast kunde i hans butik. 

Motion?! Det har bare aldrig været min kop te!
Jeg kan godt lide at kigge på håndboldspillerne der aser og maser på banen og styrter fra den ene af banen til den anden.. men spille selv, har jeg s*u aldrig gjort! Jeg spurgte da også min kære alvidende doktor om, hvad han så havde forestillet sig, at jeg skulle give mig til! Han foreslog løb, eller gåture i rask trav….. gaaab! Jeg synes jo allerede det lyder kedeligt!

Konen var selvsagt MEGET fornøjet, og havde mere end svært ved at holde vittighederne tilbage! Men det lykkedes, for nu ser det jo ud til at hun kan få selskab på sine gåture! Suk! 

 

Advertisements